Makro bælg

virker i princippet som en mellemring(forlængelsesrør) som flytter objektivet længere væk fra kameraet sensor. Jo større afstand, des mere forstørrelse. Bælgen har fordel af at være variabel (man kan få den ønskede beskæring) og nogle fabrikater kommer med indbygget rail. Rail er en nødvendighed ved makrofotografering, da billederne typisk skal stakkes for at få tilfredsstillende dybdeskarphed.

NovoFlex bellows

Der findes flere fabrikater, mange af dem er fremstillet efter 1955. Det er også muligt at købe helt nye. NovoFlex, som startede produktionen i starten af 1950, fremstiller også i dag bælge. Hightec bælge der udnytter de automatiske funktioner i moderne kamerahuse (prisen er også derefter - men det er godt). Nye bælge fra Kinamanden er billige - kvaliteten er også derefter!

Der er også mulighed for at anskaffe sig en brugt bælg. Der findes gode og dårlige fabrikater, og har den været opbevaret fugtigt (selve bælgen er pap med en plastic lignende belægning på, er den ikke meget værd.

Jeg fortrækker de gamle NovoFlex, som er fremstillet til forskellige mounts. Holder man sig til MD, M42, FD, OM eller Nikon mount er det som regel muligt, at købe passende adaptere til sit kamerahus på f.eks. Ebay til < 80Dkr.

 

NoveFlex har lavet 2 typer bælge, en med indbygget rail og en uden. Hvis man ønsker at anvende stackede billeder, er rail en nødvendighed. Den indbyggede rail er god til(efter min mening) forstørrelse op til 3:1
Ved større forstørrelser er justeringen ikke nøjagtig nok og der skal anvendes en mikrometer rail. 

Bælge med og uden rail
Bælge med og uden rail

Her et eksempel på forstørrelsen med bellows på en mark valmue frøkapsel. Der er brugt bellows med indbygget rail og ved minimum bælg. Det anvendte objektiv er en Takumar 55mm f1.8 M42 på et Lumix GX8 kamerahus.

Markvalmue frøkapsel NovoFlex med Takumar 55mm f1.8