Vintage objektiver

Takumar series: 50mm f1.4 M42

Der er fremstillet fire forskellige udgaver af  Takumar 50mm f 1.4 M42 objektivet.

  • Super-Takumar, 8-elementer
  • Super-Takumar, 7-elementer
  • Super-Multi-Coated Takumar, 7-elementer
  • SMC Takumar, 7-elementer og åben blænde måling

Se alle fire versioner på stort billede her: Takumar 50mm f1.4 M42 serie

Super-Takumar 50mm f1.4 M42 8-element

Denne version er produceret fra 1964-1966(sn. 765xxx - 1591xxx). Dens 8-element konstruktion gør denne til den mest "optisk komplekse" variant og var vanskelig at producere.
Linsekonstruktionen indeholder otte elementer i seks grupper, herunder en cementeret triplet med buede overflader. Denne variant overlevede kun to år, før den blev erstattet med en mere konventionel 7-element konstruktion med Thorium-belagt glas. 8-element objektivet er det mest eftertragtede af de fire versioner. Suveræn mekanisk kvalitet og enestående bukeh - et fantastisk objektiv.

8-element varianten er fremstillet i 65 batches(alle "Super-Takumar") og antallet af producerede enheder er omkring 132.000

Der er flere måder at "spotte" varianten på, men der er forskelle på de 65 batches - så man ser typisk IKKE alle kende-tegn på samme objektiv.

  • Produktkode(hvis angivet) 358
  • Produceret 1964 - 1966 
  • IR fokus markeringen er til højre for tal 4 på DoF skalaen. Normalt vil stregen være orange/rødlig, men også en batch med hvid streg findes. På 7-element udgaven er IR-markeringen mellem 4 og 8 tallet på skalaen.
  • 8-element linsen har det dybeste bag-element af de fire linser - indfatningen er konisk og det yderste af glas-kanten er fri af denne.
  • Vægten er 245g uden dæksler - 7-element udgaven vejer 230g
  • Omskifteren fra Auto/Manuel blænde er markeret med "A" og "M" - på 7-element udgaven med "Auto" og "Man.

  Takumar 8-element bukeh

   

Super-Takumar 50mm f1.4 M42 7-element

Takumar 50mm f1.4 M42 Super-Takumar, kendt for dets radioaktive thorium-glaselement nær bagsiden af linsen. Nogle fotografer hævder, at denne linse er en af de fineste nogensinde lavet(jeg er enig), og bruge den som én af deres favoritter, på trods af radioaktiviteten. Den radioaktive udgave har, hvis den ikke er behandlet med UV lys, en gullig belægning(yellow cast) på bagerste element. Takumar 55mm f1.8 har også dette radioaktive element og kendes typisk på den gule belægning. Er den gule belægning uønsket, jeg fjerner den ikke da den giver billedet et unikt udtryk, kan det gøres med UV-lys.

Advarsel: Takumar objektiver med radioaktivt Thorium element "gulner" med alderen - på nettet finder man mange metoder til at fjerne den gule belægning med. Flere af metoderne, herunder at placere objektivet i direkte sollys i flere dage, kan forudsage delaminering. Brug en UV pære i stedet og sørg for god ventilation omkring objektivet.

  • Produktkode 378
  • Produceret 1965 - 1971 
  • IR fokus markeringen er mellem 4 og 8 tallet på skalaen.
  • 6-bladet blænde
  • Vægt uden dæksler 230g
  • Omskifteren fra Auto/Manuel blænde er markeret med "Auto" og "Man."

Super-Takumar 50mm f1.4 M42 7-Element Takumar 50mm f1.4 rear Thorium element with yellow tint

 

 

Super-Multi-Coated Takumar 50mm f1.4 M42 7-element

Super-Multi-Coated Takumar 50mm f1.4 M42, har som den forrige udgave et radioaktivt thorium-glaselement nær bagsiden af linsen. "Thorium" udgaven har, hvis den ikke er behandlet med UV lys, en gullig belægning(yellow cast) på bagerste element. 

Super-Multi-Coated Takumar 50mm f1.4 M42

Advarsel: Takumar objektiver med radioaktivt Thorium element "gulner" med alderen - på nettet finder man mange metoder til at fjerne den gule belægning med. Flere af metoderne, herunder at placere objektivet i direkte sollys i flere dage, kan forudsage delaminering. Brug en UV pære i stedet og sørg for god ventilation omkring objektivet.

  • Produktkode 37801
  • Produceret 1971 - 1972 
  • Coating SMC 
  • 8-bladet blænde
  • Vægt uden dæksler 252g

SMC Takumar 50mm f1.4 M42 7-element

Takumar 50mm f1.4 M42 SMC. Designet er ændret og fokus ringen er nu gummibelagt. Objektivet har, som de to tidligere udgaver, et radioaktivt thorium-glaselement nær bagsiden af linsen. "Thorium" udgaven har, hvis den ikke er behandlet med UV lys, en gullig belægning(yellow cast) på bagerste element. 

Advarsel: Takumar objektiver med radioaktivt Thorium element "gulner" med alderen - på nettet finder man mange metoder til at fjerne den gule belægning med. Flere af metoderne, herunder at placere objektivet i direkte sollys i flere dage, kan forudsage delaminering. Brug en UV pære i stedet og sørg for god ventilation omkring objektivet.

SMC Takumar 50mm f1.4 M42

  • Produktkode 37902
  • Produceret 1972 - 1975 
  • Coating SMC 
  • 8-bladet blænde
  • Vægt uden dæksler 252g
  • Åben blænde måling på Spotmatic F, ES og ESII

     

Vintage objektiver